Foto kilde:VisitDragør.dk

MØDE, KONFERENCE & EVENT

Hold dit næste møde i Havnepakhuset i Dragør

Lidt historie om Pakhuset:

Pakhuset blev opført i 1845. Huset var opført i grundmur med tegltag og gulvet var af sten og ler og blev brugt af Dragør lodseri som magasinplads til sejl og andet grej. Grunden tilhørte havnen.

I 1894 var det slut med Dragørs forpligtelse med at passe sømærkerne og opbevare reserverne i pakhuset og Pakhuset blev endvidere benyttet til reparation og måske også bygning af lodsbådene.

Efterhånden mistede havnepakhuset sin betydning for lodseriet, så derfor solgte man i 1934 bygningen til Dragør Kommune og først i 1964 blev bygningen fredet. Dragør Museum fik i 1970'erne magasinplads her, og i begyndelsen af 1980'erne planlagde man at benytte underetagen til udstillinger om lodseri.

Først i 1999 blev pakhuset lovformeligt overdraget til Dragør Museum for 550.000 kr., et beløb som blev doneret af skibsreder Per Henriksen. Efter en gennemgribende restaurering indrettedes pakhuset i samarbejde med kulturstyrelsen og arkitekt Lars Tøgern, således at det kunne fungere som museumscafé og udstillingssted.

I dag er Havnepakhuset fortsat ejet af Dragør Museum og Rosenkildes er forpagter. 

I er velkommen til at kontakt os hvis i ønsker en fremvisning af Pakhuset